Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Fortællervinkler - lektion 2

​Den olympiske fortæller

​følge den græske mytologi var de græske guder og gudinder bosat på Olympen. Herfra havde de fri adgang til at betragte livet blandt menneskene på jorden. De olympiske guder var ophøjede iagttagere, som samtidig kunne blande sig i menneskenes liv og få afgørende betydning for deres færden og skæbne.

Den olympiske eller autoriale fortæller har fået sit navn efter denne omstændighed. Den olympiske fortæller sidder ophøjet på sit bjerg og har fuld indsigt i alle sine undersåtters færden.

Intet er skjult for den olympiske gud.

På samme måde er den olympiske eller autoriale fortæller på afstand af sine personer. Den autoriale fortæller véd alt om alle. Selv omstændigheder, som de implicerede, fiktive personer ikke selv er klar over, er fuldt synligt for den autoriale fortæller. Den autoriale fortæller er alvidende. Som kun en gud ellers er det.

Den alvidende fortæller er objektiv.

Den autoriale fortæller skildrer altid alle sider af en sag. Gennem denne objektivitet lader den autoriale fortæller personernes handlinger tale for sig selv. Fortælleren er aldrig fordømmende.

Hverken overfor rygeren, racisten, den pædofile, seriemorderen, den intrigante storkriminelle og så videre. Fortælleren lader personernes handlinger tale for sig selv og skildrer disse så ufarvet og direkte, som muligt, så personernes sympatiske og usympatiske sider kommer til at fremgå af deres handlinger. Denne objektivitet er et nøglepunkt hos den olympiske eller autoriale fortæller.

Den autoriale fortæller, er en klassiske fortællervinkel, der afspejler krav til romanen om objektivitet og neutralitet. Det betyder ikke, at vi ikke har antagonister og protanonister. Det har vi naturligvis. Men det er deres handlinger, der gør disse til helte og skurke. Ikke fortælleren, der bare iagttager deres heltemod og skurkagtighed.

Lav din besvarelse af den første lektion om til 3. person ental. Brug en autorial fortæller til at fremstille forløbet "udefra", altså objektivt, neutralt og alvidende.

Brug højest en uge.

Seneste nyheder​

  • Kursus I & Kursus II
    ​starter mandag d. 7. august. Tilmeldingen er åben.
Klik her
  • Få en vurdering af din prosa eller lyrik
    Klik her
  • Skrivekurser for børn & unge
    ​I sommerferien har vi halv pris på skrivekurser for børn og unge.
    Klik her
  • Kursus I, kursus II & masterclass med rabat
    ​Klik her

FORFATTERSKOLE.DK // TLF.: 58 59 10 30 // INFO@FORFATTERSKOLE.DK// CVR: 27403166