Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

​Fortællervinkler lektion 5

Den indre og den ydre synsvinkel

​​Nu har vi i de foregående lektioner arbejdet med forskellige fortællertyper. Vi har i lektionerne indtil nu udelukkende fokuseret på, hvem der fortæller historien og har set bort fra et andet vigtigt element, nemlig hvordan denne fortæller fortæller.

En fortæller kan anlægge to fundamentalt forskellige fortællerpositioner i sin beskrivelse af stoffet. Fortællerpositionen eller synsvinklen kan være ydre eller indre.

Når vi arbejder med en ydre synsvinkel, ser vi tekstens personer udefra, som et kamera gør det på film. Vi registrerer personernes handlinger og bevægelser, vi beskriver, hvad de siger, men vi får ikke præsenteres deres tanker og følelser. En fortæller holdt udelukkende i den ydre synsvinkel, kaldes en objektiv fortæller. Arbejder fortæller derimod med en indre synsvinkel, har vi adgang til personernes tanker og følelser også.

Når vi bruger en 1. person ental fortæller, har læser naturligvis altid adgang til fortællerens tanker og følelser. Det vil sige, at synsvinklen i en 1. person altid er indre. Den indre synsvinkel er imidlertid her begrænset til netop jeg-fortælleren; tekstens øvrige personer vil være beskrevet med en ydre synsvinkel, da 1. person fortælleren ikke kan have adgang hertil.

Det forholder sig anderledes, når vi arbejder med 3. person ental. Har kan vi med en indre synsvinkel beskrive, hvad alle tekstens personer tænker og føler. Dette kan vi gøre, når vi skriver gennem en autorial fortæller, som jo er alvidende. Giver fortæller os udelukkende adgang til hovedpersonens tanker og følelser, dvs. er der kun anlagt en indre synsvinkel på hovedpersonen og en ydre synsvinkel på tekstens øvrige personer, taler vi om en personbundet synsvinkel.

​De forskellige synsvinkler kan sagtens kombineres.

Et par eksempler:

Den ydre synsvinkel (objektiv fortæller):

1. Hun var rasende og kaldte ham en sløv pade. Han lå apatisk på sofaen og sagde ingen ting.

​​Den indre synsvinkel:

2. Hun vidste, at det snart var slut mellem dem. Han tænkte, at hun i sit hysteri lignede en gammel kælling.

En kombineret indre og ydre synsvinkel (autorial fortæller):

3. Hun var rasende og kalte ham en sløv pade; hun vidste, at det snart var slut mellem dem. Han lå apatisk på sofaen og tænkte, at hun i sit hysteri lignede en gammel kælling.

Den kombinerede indre og ydre synsvinkel (personbundet fortæller):

4. Hun var rasende og kalte ham en sløv pade; hun vidste, at det snart var slut mellem dem. Han lå apatisk på sofaen og sagde ingen ting.

​​Skriv din ufo-historie igennem med en objektiv fortæller. Dvs. du skal slette alle steder i teksten, hvor personernes indre bliver kommenteret (den indre synsvinkel). Den objektive fortæller ser personer og handling, som et kamera vil gøre det.

​Du har en uge til opgaven.

Seneste nyheder​

  • Kursus I & Kursus II
    ​starter mandag d. 7. august. Tilmeldingen er åben.
Klik her
  • Få en vurdering af din prosa eller lyrik
    Klik her
  • Skrivekurser for børn & unge
    ​I sommerferien har vi halv pris på skrivekurser for børn og unge.
    Klik her
  • Kursus I, kursus II & masterclass med rabat
    ​Klik her

FORFATTERSKOLE.DK // TLF.: 58 59 10 30 // INFO@FORFATTERSKOLE.DK// CVR: 27403166