Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Fortællervinkler - lektion 7

​Panoramisk & scenisk fortællestil

​Når vi fortæller en historie, kan vi, ud over at bruge forskellige fortællervinkler, anlægge to væsensforskellige fortællestile. I litteraturteorien kaldes de to forskellige måder at fortælle på for henholdsvis den panoramiske og den sceniske fortællestil.

Bruger vi den sceniske fortællerstil, udfolder vi som forfattere den dramatisk tildragelse som en scene (i en film), og læser kommer til at føle sig som den berømte flue på væggen.

Når vi skriver scenisk, gør vi den skildrede situation nærværende for læseren. Vi følger fortællingens personer helt tæt på og kan ofte følge med i deres tanker og umiddelbare reaktioner på det, der sker. I den sceniske fortællestil bruger vi ofte det, der litteraturteoretisk kaldes for medsyn; fortælleren er tidsligt samtidig med fortællingen og ikke på afstand af den.

I den sceniske fortællerstil giver vi læseren indtryk at "at være der selv". Det betyder, at læser oplever det fortalte, som om det sker nu sammen med og for læser. Derfor vil læser næsten altid opleve en scenisk fortællestil med medsyn som nutid, selvom den er skrevet i datid.

Fortællertempoet, dvs. den hastighed hvormed fortællingen skrider frem, er lav i den sceniske fortællestil, fordi vi "ser" den i realtid, dvs. skildringens tid og hændelsens tid falder sammen. For nu at blive lidt litterær.

I den panoramiske fortællerstil "ser" vi handligen på afstand. Vi fordyber os ikke i den enkelte scene, men laver en overordnet beskrivelse af det dramatiske forløb, hvor vi, i stedet for indlevelse i scenen, fokuserer på handlingen.

Man siger, at fortælletempoet er højt i den panoramiske fortællestil. "Han giftede sig, fik tre børn og flyttede til Amerika, hvor konen led en voldsom død." er et eksempel på en panoramisk fortællestil med højt fortælletempo. I den panoramiske fortællestil bruger vi ofte (men ikke nødvendigvis) det, som i litteraturteorien kaldes for bagudsyn. Det vil sige, at fortællingen bliver fortalt fra et defineret, senere tidspunkt (som vi har arbejdet med under den eksplicitte fortæller), og derefter "huskes" selve historien, der efterfølgende vil blive fremstillet scenisk. Dette skaber en yderligere spænding mellem den fortalte tid (selve historien) og fortælletiden (som er tiden omkring den eksplicitte fortællers fortælling).

Det er meget brugt i Hollywoodfilm. Vi starter med at etablere en eksplicit fortæller. Der er medsyn og scenisk fortællestil. Fortæller husker tilbage og etablerer situationen gennem en panoramisk fortællestil og bagudsyn. Selve historien (erindringen) udfolder sig scenisk og med bagudsyn. Historien slutter, og vi vender tilbage til fortæller, for hvem et eller andet er sket undervejs i fortællingen altså i i fortælletiden.

Enkelt. Ikke?

Du etablerer en eksplicit fortæller (3. person scenisk fortællestil og medsyn), der i et flash back husker, da denne fik sin første cykel, samtidig med at den lokale biograf brændte ned (brug panoramisk fortællestil og naturligvis bagudsyn.) Undervejs i fortællingen bliver fortælleren afbrudt af en opkald på mobilen, som gør, at fortællingen må afsluttes hurtigt.

Brug højest en uge på besvarelsen.

Dette er sidste​ lektion på fortællervinkler. Tak for denne gang.

Seneste nyheder​

  • Kursus I & Kursus II
    ​starter mandag d. 7. august. Tilmeldingen er åben.
Klik her
  • Få en vurdering af din prosa eller lyrik
    Klik her
  • Skrivekurser for børn & unge
    ​I sommerferien har vi halv pris på skrivekurser for børn og unge.
    Klik her
  • Kursus I, kursus II & masterclass med rabat
    ​Klik her

FORFATTERSKOLE.DK // TLF.: 58 59 10 30 // INFO@FORFATTERSKOLE.DK// CVR: 27403166