Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:


​Kursus I - lektion 3

Ordbilleder

​Ordbilledet er skriftsprogets baggrundsmusik

Hvordan lyder en violin?

Hvordan ser farven rød ud?

Hvordan føles det at blive kildet?

Spørgsmål, som vi alle uden videre kan svare på. En tomat smager som en tomat. En violin lyder som en violin. Farven rød er rød. Det føles "sjovt" at blive kildet. Teknisk set er disse forklaringer tautologier. En tautologi forklarer sit objekt ved at henvise til det. En tomat er en tomat. Forklaringer, der ikke tilføjer andet til det, der skal forklares, end hvad vi allerede ved.

Og dette er på en måde utilfredsstillende.

Men hvis vi forbyder os selv at bruge tautologier, bliver vi bragt i en sælsom forlegenhed. For hvordan smager en tomat? Hvordan lyder en violin? Når vi forestiller os tomatens smag eller violinens lyd, er vi opfyldt af disse forestillinger om tomatsmag eller violinlyd. Vi kan høre violinens lyd, er ikke et øjeblik i tvivl. Men hvorfor kan vi ikke uden videre forklare den?

Sproget bliver forlegent.

Og kan samtidig stille sig selv den største opgave. Nemlig at beskrive, hvad vi ved - men ikke kan forklare.

Genvejen til dette er ordbilledet.

Vi bruger billeder til at beskrive, hvad vi ved men ikke kan forklare.

Ordbilledet står derfor centralt i skrivekunsten.

Det, der bestemmer læserens syn på det beskrevne. Når R. Chandler skriver "hendes blik var dybt som bunden af en caféteriabakke" eller "Han havde et ansigt som en sammensunken lunge", " forstår vi det, der beskrives, ligesom fuldt ud. Skribentens vid, humor og dybde aflæses af ordbilledernes originalitet.

Som det originale ordbilledes modpol står klichéen.

Vi forbyder os selv klichéer og skal idag arbejde med ordbilleder.​

​​En tænkt barndomserindring. Et lille lykkebilledet. Gå ind i beskrivelserne, udfold dem så meget som muligt. Lad personens oplevelse af æblet være henført, magisk

Han/hun vågner en morgen i sensommeren samtidig med,

at solen står op. Han/hun er på landet og går ud i haven,

hvor han/hun plukker et modent æble, sætter sig

ned og spiser det.

Brug ca. 30 minutter.

​​Til almen overvejelse

​Køretøj, slagtøj, syltetøj. Tøj det hele? Hvilket slags tøj?

Seneste nyheder​

  • Kursus I & Kursus II
    ​starter mandag d. 7. august. Tilmeldingen er åben.
Klik her
  • Få en vurdering af din prosa eller lyrik
    Klik her
  • Skrivekurser for børn & unge
    ​I sommerferien har vi halv pris på skrivekurser for børn og unge.
    Klik her
  • Kursus I, kursus II & masterclass med rabat
    ​Klik her

FORFATTERSKOLE.DK // TLF.: 58 59 10 30 // INFO@FORFATTERSKOLE.DK// CVR: 27403166