Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:


Kursus II - lektion 1​

​Rytme & Poesi

​Sproget har en rytme.

Rytmen konstitueres af mange forskellige ting.

Tegnsætningen, brug af bestemte gentagne ord, og som vi har arbejdet med nye afsnit. I netop sprogets rytme ligger den poetiske hemmelighed skjult. Og i arbejdet med sprogets musik, ligger arbejdet med sprogets poesi. Dette er måske det mest oversete og for forfatteren vigtigste og mest nøjsomme arbejde. Fordi der skal lyttes til sætningernes indbyrdes samspil, om de etablerer dén glidende og musiske bevægelse, der tiltænkes dem.

Samtidig skal (kan) tekstens sætninger reflektere tekstens handling. Hvis en person er skræmt er det naturligt at beskrive personens oplevelser i korte, stakåndede sætninger; hvis personen derimod går i panik er det naturligt, at lade sætningerne blive lange og kaotiske. Hvis en drøm beskrives, er det naturligt af skrive lange, vævende sætninger, og helst helt undgå punktummer; der findes ikke punktummer i en drøm, alt er en glidende og sammenhængende bevægelse fra det ene over i det andet.

​Du er alene en sen aften på en øde banegård i provinsen,er kommet for sent til toget.

To personer indfinder sig, uden at se dig. De kommer op at skændes, og den ene bliver stukket ned.

Du gemmer dig, mens den anden vandrer

hvileløst frem og tilbage.

Beskriv situationen som en virkelig hændelse, hvor du bruger tid på at etablere banegården og situationen. Lad hovedpersonen svæve i konstant frygt. Brug højest 20 minutter.

Skriv derefter hændelsen igennem, som var den en drøm. Husk på at drømmens logik tillader spring i den ydre logik. Når personen gemmer sig, kan det være i en skov; når personen bliver opdaget kan dette være et helt anden sted.

Højest 20 minutter.

​Til almen overvejelse

Køretøj, slagtøj, syltetøj. Tøj det hele? Hvilket slags tøj?

Seneste nyheder​

  • Kursus I & Kursus II
    ​starter mandag d. 7. august. Tilmeldingen er åben.
Klik her
  • Få en vurdering af din prosa eller lyrik
    Klik her
  • Skrivekurser for børn & unge
    ​I sommerferien har vi halv pris på skrivekurser for børn og unge.
    Klik her
  • Kursus I, kursus II & masterclass med rabat
    ​Klik her

FORFATTERSKOLE.DK // TLF.: 58 59 10 30 // INFO@FORFATTERSKOLE.DK// CVR: 27403166