HVORDAN HAR DIN DAG VÆRET?
Vi elsker historier.
Lige fra vi er helt små og får læst historier op på sengekanten, til vi som voksne sluger både krimier og ser film, er vi storforbrugere af fiktion og historier.
Ligesom vi elsker at få fortalt historier, så elsker vi at fortælle dem. Når vi skriver prosa, fortæller vi altid en historie. Historiefortællingen er beretningens livsnerve og det, som giver mening til, at vi har sådan noget som romaner, noveller og digte. Forholdet mellem fortæller og læser/lytter er ligeså gammelt som historien/beretningen selv.
Der har altid været én til at berette og én til at lytte. Man forestiller sig den ældste form af fortællingen, som meddelselsen i det sociale rum. Siddende omkring bålet ved aftenstide bliver dagens tildragelser fortalt af den, som har haft oplevelsen, til de andre omkring ilden. Det er givetvis ikke bevist. Men al fornuft siger os, at det er fortællingens oprindelige form. VI fortæller, hvad der er sket. I dagens løb, i nattens løb, på rejsen, i krigen etc.